Vores historie
I 1964 flyttede det daværende Rasmus Møllers Skibsværft, fra Faaborgs inderhavn til værftsvej 3, hvor vi også holder til idag. Samtidig skiftede firmaet navn til Faaborg Både - & Skibsbyggeri. Dengang beskæftigede firmaet sig primært med bygning af både.
I 1984 solgte Børge Johannson, Faaborg Både- & Skibsbyggeri til E. Laursens Maskinfabrik A/S
I 1985 ansættes Ole Schou som daglig leder, i den forbindelse blev firmaet efterfølgende udvidet med eget motorværksted. Af samme grund, satsede man nu mere på reparations- og vedligeholdelsesopgaver end at bygge både. Samtidig skiftede firmaet navn til det mere tidssvarende og aktuelle Faaborg Bådebyggeri & Motorværksted ApS.
Som årene gik, fik man hurtigt opbygget en solid kundekreds af fiskere og færger. Lystbådene, i alle størrelser, blev dog også gennem årene håndteret, og er i dag virksomhedens centrale område.
I 2000 købte Ole Schou Faaborg Bådebyggeri & Motorværksted ApS - og kan snart fejre sit 30 års jubilærum i firmaet.
I 2021 blev Jens Peter Sindberg medindehaver.
I dag er vi er Aut. forhandler & service-værksted for hhv. Volvo Penta, Yanmar, Mercury, MerCruiser & Suzuki.
Vi er stadig beliggende på havnen i Faaborg, med eget beddingsanlæg der kan håndterer fartøjer op til 50 tons. Dertil råder vi også over et stort areal for vinteropbevaring af både, samt egen marinebutik.
Så når du handler med os, lægger vi vores erfaring og viden sammen, det giver dig en tryghed for god faglig service.